I 2014 gennemførte Statens Institut for Folkesundhed en stor undersøgelse af danske børns trivsel og sundhed. Skolebørnsundersøgelsen 2014 udgjorde det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children (HBSC). 

Nedenstående er et kort sammenskriv af nogen af undersøgelsens resultater:
Skolebørnsundersøgelsen 2014 havde fokus på bl.a. brug af medicin mod symptomerne hovedpine og mavepine blandt 11-, 13- og 15-årige. Resultaterne viser, at i gennemsnit havde 42 procent af eleverne brugt medicin mod hovedpine mindst en gang på en måned. Det største forbrug ses blandt de 15-årige piger, hvor andelen er 55 procent. Blandt de 11- og 13-årige piger er andelen henholdsvis 36 og 46 procent. 

Ifølge undersøgelsen anvender en del børn og unge desuden medicin, uden de samtidig har det symptom, medicinen tages for at dulme. Selvom brug af medicin ofte opfattes som en fornuftig adfærd, er et stort forbrug eller et overforbrug ikke ufarligt. Håndkøbslægemidler, som indeholder paracetamol eller acetylsalicylsyre, kan give bivirkninger i form af leverskader, blødninger fra mave-tarmkanalen og overforbrugshovedpine. Desuden er paracetamol et hyppigt anvendt stof til selvmordsforsøg blandt unge. 


Direkte uddrag fra skolebørnsundersøgelsen 2014:
”Det er vigtigt for folkesundheden, at befolkningen har et hensigtsmæssigt lægemiddelforbrug. Forskning – særligt baseret på Skolebørnsundersøgelsen – viser, at brug af lægemidler blandt børn og unge er associeret med en række belastende forhold – sociodemografiske, såsom baggrund i lavere socialgrupper eller anden etnisk baggrund og svage sociale relationer. Desuden er der en sammenhæng mellem brug af lægemidler og risikoadfærd og ringe trivsel. Disse sammenhænge udløser ikke kun flere symptomer og et deraf følgende højere forbrug af lægemidler blandt børn og unge; de udløser også en risiko for at bruge lægemidler ud over, hvad man skulle forvente ud fra niveauet af symptomer. Brug af lægemidler er en adfærd, der – ligesom flere andre former for sundhedsadfærd – ’tracker’ ind i voksenlivet. Det vil sige, at de unge, der har et højt forbrug, også senere i livet vil være blandt dem med det højeste forbrug. Børn og unges forbrug af lægemidler mod almindelige symptomer er meget udbredt, og forbruget har været stigende i 1980’erne og 1990’erne.”

​

Kilde: Rasmussen M, Pedersen TP, Due P, red. Skolebørnsundersøgelsen 2014. København: Statens Institut for Folkesundhed 2015.

 

Hele rapporten kan downloades her